Flere og flere danskere er begyndt at ‘preppe’.
Blot en uge efter, at Beredskabsstyrelsen udsendte sine nye beredskabsråd om at have fornødenheder nok til at kunne klare sig i tre døgn, har mere end hver anden dansker ifølge en Megafon undersøgelse foretaget af TV2 allerede købt et hjemmeberedskab eller planlægger at gøre det.
Fra at have været noget, mange rynkede på næsen over og forbandt med sølvpapirshatte og våbenfanatikere er prepping ved at blive mainstream.
Men hvor stammer prepping som bevægelse egentlig fra, og hvordan har fænomenen forandret sig gennem historien?
Det har vi snakket med Rasmus Dahlberg om. Han er forsker i kriser og katastrofer hos Center for Samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet og mener, at det kun er sund fornuft at danskerne er begyndt at forberede sig på en eventuel krise.
Hvornår opstod den moderne prepper-bevægelse?
Prepping som fænomen udspringer fra USA i starten af 1960’erne, hvor den kolde krig er varmest og tæt på at ende i en atomkrig mellem USA og Sovjetunionen under Cuba-krisen.
Præsident John F. Kennedy opfordrer bl.a. amerikanerne til at bygge beskyttelsesrum, og myndighederne anbefaler alle amerikanere at have fornødenheder nok til en uge.
I dette politisk anspændte miljø opstår bevægelsen ‘retreatism’, hvor folk vender samfundet ryggen og bosætter sig i en hytte eller lignende langt væk fra civilisationen.
Retreatism rummer både venstreorienteret anti-establishment og anti-krig – en protest mod det militærindustrielle kompleks og politikerne, som man mener ødelægger verden – og en mere højreorienteret gren, som slår på tromme for individuel kriseforberedelse som kompensation for svaghederne i det offentlige beredskab
I slutningen af 1960’ere og frem til slutningen af 1970’erne kommer en periode med afspænding i den kolde krig, men omkring 1980 blusser konflikten mellem stormagterne op igen.
Her bliver retreatism afløst af en anden bevægelse, der i højere grad placerer sig på højre side af det politiske spektrum – ‘survivalism’. Nu handler prepping først og fremmest om at have forrådskammer i kælderen og aktivt beskytte sig selv og sin familie mod krig og katastrofer.
Hvornår kom prepping til Danmark?
Et af de første eksempler på prepping i Danmark er udgivelsen af folderen “Hvis Krigen Kommer” fra 1962.
Pjecen er lavet af Statsministeriets og oplyser befolkningen om farer, forebyggelse og fakta i forbindelse med et eventuelt angreb mod dansk territorium, herunder et atomangreb.
Folderen kommer efter initiativ fra NATO, der har haft stort fokus på civil beskyttelse og civil beredskab siden dannelsen af alliancen i 1949 efter 2. verdenskrig.
Tankegangen er, at vi som samfund er nødt til at kunne yde civil beskyttelse til befolkningen og have et civilt beredskab for at understøtte militære operationer.
Det er en såkaldt whole-of-society-tilgang til prepping – et samarbejde mellem borgere og myndigheder om at være så godt forberedt på krig og katastrofer som muligt.
Det er jo den samme tanke om samfundssind og en styrkelse af samfundets robusthed, der ligger bag de nye beredskabsråd, som de danske myndigheder har udsendt her i 2024.
Hvad sker der med prepping som fænomen i det 21. århundrede?
Efter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 bliver prepping i højere grad knyttet sammen med en dyb mistillid til myndighederne. Klar dig selv, bevæbn dig selv og stol ikke på nogen, er mantratet for den moderne prepper-bevægelse.
Prepping som fænomen bliver for alvor kendt i den brede befolkning, da National Geographic udkommer med serien ‘Doomsday Preppers’ i 2012. Her følger man en gruppe rigmænd, der bygger store bunkere i deres baghave.
Det er her, at ‘prepping’, som moderne begreb bliver coinet. Google-statistik viser en kæmpe stigning i søgninger på ‘prepping’ efter premieren på ‘Doomsday Preppers’.
Hvilken indflydelse har corona-epidemien og krigen i Ukraine haft på udbredelsen af prepping?
Der er ingen tvivl om, at prepping er blevet mere udbredt efter corona-pandemien og krigen i Ukraine.
Alene herhjemme har Facebook-grupper som ‘Prepper i DK’ vokset massivt i medlemmer de seneste par år. I skrivende stund har benævnte Facebook-gruppe 18.500 medlemmer.
Jeg tror dog ikke, at der er kommet mange flere “hardcore” preppere de senere år. Måske har der været en lille stigning, men jeg tror, at den store tilvækst af beredskabsbevidste danskere befinder sig i i midten af skalaen mellem “totalt uforberedt” til “overforberedt”.
