Hvad gør jeg, hvis strømmen går? En trin-for-trin guide

Strømafbrydelser er heldigvis sjældne i Danmark. Af samme grund er mange i tvivl om, hvad de egentlig skal stille op, hvis mørket pludselig sænker sig og elradiatoren bliver kold. Læs guidens 5 trin og få styr på, hvad du skal stille op under et strømsvigt.
Tjek af sikringsskab
Første skridt under en strømafbrydelse er at finde ud af, om fejlen skal findes hos dig – eller om den er udefrakommende.

Selv om Danmark er i front, når det gælder forsyningssikkerhed, kan det også ramme os. 

I juni 2024 blev Energinet bedt om at øge beredskabet fra grøn (lav trussel) til gul (middel trussel). Årsagen er, at myndighederne for nylig hævede trusselsniveauet for destruktive cyberangreb.

Ved strømsvigt bør du ifølge den nationale beredskabsplan kunne klare dig selv i op til 3 døgn i dit hjem, hvorefter du vil kunne få hjælp af beredskabet. 

Så hvad er proceduren? Hvad gør du rent praktisk, hvis strømmen pludselig svigter, alle elektriske apparater slår fra, og du i buldrende mørke skal finde rundt i dit sikringsskab? 

Følg trin-for-trin guiden og kom trygt igennem alle faser af en strømafbrydelse.  

Strømafbrydelsens 5 trin

1.

Tjek din eltavle/sikringsskab

Først og fremmest skal du finde ud af, om strømsvigtet skyldes noget udefrakommende eller fejl i dit eget system. 

Du kan starte med at tjekke, om der er strømafbrydelser i dit område.

Tjek evt også hos naboerne. Hvis de har strøm, falder mistanken på dit eget system. Første skridt er derfor at kontrollere din eltavle. Her sidder et relæ, som kaldes enten HFI/HPFI, afhængig af, hvor avanceret det er. 

HFI/HPFI relæet slår fra, når systemet registrerer en fejlstrøm. Er HFI/HPFI-afbryderen (pil) eller en gruppesikring (ring) slået fra, vil vippekontakterne være nede, og så skyldes strømafbrydelsen sandsynligvis fejl i dit eget elsystem. Hvis alle vippekontakterne er oppe, skyldes fejlen sandsynligvis udefrakommende forhold.

Sådan finder du med sikkerhed ud af, om fejlen skal findes inde eller ude:

2.

Find evt fejl i eget system

Hvis dit relæ er slået fra, skal du finde ud af, hvor fejlen er i dit eget system. Det sker ved hjælp af udelukkelsesmetoden. Gør følgende:

3.

Orienter dig

Hvis strømsvigtet ikke skyldes dit eget system, er det tid til at orientere sig. Kontakt evt. dit netselskab eller kig på deres hjemmeside, hvor de melder ud om fejl. Hvis du er tvivl om, hvilket netselskab du er tilknyttet, kan du tjekke Elnet her.

Du kan også finde oplysninger på Energinet.dk, der er ansvarlig for el- og gasforsyningssystemerne i Danmark. De har ofte information om større strømafbrydelser og generelle opdateringer om elnettet.

4.

Gå på vågeblus

Hvis der er udsigt til et længerevarende strømsvigt, kan følgende tjekliste hjælpe dig og familien gennem den mørke tid:

5.

Gør skaden op

Når strømmen er tilbage, er det en god idé at tjekke temperaturen i fryseren og køleskabet. Hvis fryseren har holdt en temperatur under -18°C, er maden sandsynligvis stadig god. 

Madvarer, der stadig indeholder iskrystaller eller er koldere end 4°C, kan fryses igen. Kølet mad, der har været over 4°C i mere end to timer, bør kasseres.

Tilbered eller spis hurtigt fødevarer, der er blevet tøet op, men stadig er kolde, hvis de ikke kan genfryses.

Strømsvigt har mørklagt hele lande

I udlandet har massive strømafbrydelse flere gange ført til kaos. Den største strømafbrydelse i historien ramte over 620 millioner indere den 30.-31. juli 2012. Årsagen var en overbelastning af elnettet, hvilket førte til en kædereaktion af svigtende strømkilder.

Og den 28. september 2003 blev næsten hele Italien, med undtagelse af Sardinien og Elba, ramt af en strømafbrydelse, der varede op til 12 timer. Strømafbrydelsen blev udløst af en storm, der beskadigede kraftledninger fra Schweiz til Italien, hvilket forårsagede en kædereaktion af svigtende strømkilder​.

Herhjemme kan vi dog også være med. Strømsvigt har i flere omgange lagt store dele af Danmark i sort:

13. september, 2015
En fejl på en transformatorstation i sydsvenske Tommelilla betød, at Bornholm kl. 19.50 mistede strømmen. Dele af det sydlige Sverige blev ramt af strømsvigt, og da Bornholm i de timer købte strøm gennem kablet til Sverige, mistede øens borgere strømmen. Bornholms eget kraftværk Østkraft gik straks i gang med at genoprette forsyningen, men der gik flere timer, inden alle igen havde strøm.

25. december, 2013
Et skibsanker rev søkablet mellem Sydsverige og Bornholm over. Øens borgere var uden strøm i 1-5 timer.

8. januar, 2005
Omkring 200.000 husstande over hele Danmark mistede strømmen, da en storm med vindstød af orkanstyrke ramte det meste af landet. Hovedparten af strømafbrydelserne skyldtes, at distributionsledningerne blev beskadiget af væltede træer og flyvende genstande.

23. september, 2003
Sammen med det sydlige Sverige blev hele Østdanmark ramt af strømafbrydelse. Den primære årsag var en fejl på en koblingsstation i Sydsverige, som medførte et spændingskollaps i Sydsverige og i Østdanmark. I Danmark havde de første forbrugere strøm efter et par timer, og de sidste fik strømmen retur efter ca. seks timer.

28. december, 2002
Omkring en million mennesker i det nordlige og vestlige Jylland var uden strøm i op til tre timer som følge af to fejl, der opstod uafhængigt af hinanden i det vestdanske transmissionsnet.

Læs mere om strømafbrydelser

Relaterede artikler

Prepper håndbogen

Forudbestil din kopi i dag

Nyhedsbrev

Tilmeld dig

De nyeste artikler fra Preppers Pit
– direkte i din indbakke.

Indkøbskurv

Bær over med os! Vi er i fuld sving med at bygge Preppers Pit op. Tjek løbende sitet – vi tilføjer nyt indhold og funktioner dagligt.